Uddybning af første del af visionen

Vi ønsker at være kirke, der giver det enkelte menneske mulighed for at finde rum til ro og tro

Sådan lyder Lyng kirkes menighedsråds første målsætning i visionen for de kommende 4 år. Vi ved, at mennesker også i dag efterspørger roen. Støj er hverdagskost og vi har hjerner, der effektivt frafiltrerer støjen, så vor koncentration rettes imod det væsentlige i vort liv og virke. Men hjernen er konstant på overarbejde og støjen bliver mere og mere enerverende.

Hvor går vi så hen for at få ro? Hvor kan vi ty hen og lade hjernen få hvile?

Vi er forskellige og finder vore åndehuller forskellige steder. Kirkens virke og funktion er også at give os ro. I kirkerummet skal vi ikke præstere noget. Vi skal ikke konkurrere eller tage stilling. I kirken er det Guds ord, der tager over, det ord, som lyder fra Biblen: Evangeliet – Det glædelige budskab! Derfor har vi tjenester i Lyng kirke, hvor der er god mulighed for at hvile hjernen, lukke verden ude og tage roen ind, mærke Guds Helligånds rytme i ind- og udåndinger ved salmesang og bøn og hvile i den kristne forkyndelse om Guds trofaste kærlighed til sine skabninger.

Lyng kirke åbner dørene for tjenester, som spænder fra søndagens Højmesse til Pusterum, Åben Kirke, dåb, Keltisk inspirerede gudstjenester, bryllupper, Åben Skuffe, familievenlige andagter, mindegudstjenester og begravelser/bisættelser.

Der er en sammenhæng imellem roen og troen. Roen er et åndeligt behov, som vi kan få, når vi i tro tør give slip på kontrol og lade os falde i tillid til, at der er en kærlighed, der griber os. Vi mærker roen og troen både mentalt og kropsligt.

Hver søndag holdes der altergang, hvor alle kan komme op til alteret, knæle ned for Vorherre og modtage en oblat og alkoholfri druesaft med ordene: Det er Jesu Kristi legeme! Det er Jesu Kristi blod! Det kan virke grænseoverskridende og sårbart at knæle, det kan føles, som om vi blotter os. Vi knæler ned i tillid til, at vor tro på Guds Søn holder. Så blotter vi os ikke, men åbner os for Vorherre. Det sårbare forandres til en styrke, hvor roen finder plads i troen.

Vi vil slutte med Iben Krogsdals salme: Vi finder fred i kirken/ et sted der ånder roligt uden grænser/ hvor livets lys er tændt og brænder stille/ for alle os der falder/ for alle os der kalder/ og gjorde visse ting vi ikke ville.

På Lyng kirkes menighedsråds vegne
Gerda Elise Møller og Susanne Charlotte Knudstorp