Hvem står bag projektet?

 

 

Det er et spændende samarbejde mellem organisterne Birgitte Buur og Jesper Topp, der har muliggjort opførelsen af Händels Messias i Lyng og Jerne kirker i efteråret 18.

Birgitte Buur skriver om sig selv:
Jeg er organist i Lyng kirke i Fredericia og er uddannet fra konservatoriet i Esbjerg. Jeg tilbyder soloorgelkoncerter.
"Helt forrygende smukt gået af Birgiite Buur i Frescobaldis Toccata, der blev forløst med magt og agt, som det sømmer sig for en fin musiker. For det viste hun sig jo at være". af musikanmelder Lars Zachariassen. Medvirker på CD'en Fredericias orgler.
Jeg har komponeret musik til musicals,børne-og voksenforestillinger.
Jeg har skrevet musik til mange salmetekster, bland andre Lisbeth Smedegaard Andersens Morgenens grålys, som er kommet med i højskolesangbogens nyeste udgave.
Jeg vandt 3. pladsen i en konkurrence om en ny høstvise. Dommerpanelet udtalte: " Sangen har en fremragende melodi og den er yderst sangbar".
Jeg er medredaktør af Salmer og Sange2 udgivet på forlaget Dansk Sang, og har sammen med Willy Egmose lavet satsbogen.
Senest komponist til korsatser og fællessalmer i udgivelsen Lutherrosen.

Jesper Topp:
Uddannet ved Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg med Kirkemusikalsk Diplomeksamen 1992 som elev af Peter Møller og Lasse Ewerlöf. I 1997 udgået fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium’s solistklasse under docent Hans Ole Thers. Supplerende studier i perioden 1989 – 2006 i London, Paris og København ved Nicolas Danby, Ian Simcock, Susan Landale, Bine K. Bryndorf og Hans Fagius.  Masterclass med bl.a. Wolfgang Zerer, David Sanger og M. Radulescu. Koncertvirksomhed i Danmark, Frankrig og Storbritannien samt cd-indspilninger med bl.a. sangerinden Janne Solvang. Udgivet 15 præludier i 2011. Har siden 1997 været ansat som organist ved Jerne kirke, Esbjerg.